Skulle have heddet Jakobsen, ligesom sin far, men Præsten skrev forkert, så derfor hed hun Jacobsen med c.
Bente blev født den 12. maj 1923 og døbt den 12. august samme år. Hun var døbt Bente Olga Jacobsen, men brød sig ikke om Olga og brugte det derfor aldrig.
Over halvdelen af sit liv boede hun i København.
Badede som barn i havnen ved ....
I sin ungdom var hun en tid pige på Lykkesgård ved Sdr. Stenderup ved Kolding.
Bente var bange for tordenvejr. Hun var storryger det meste af sit liv og røg mest Grøn Cecil. Bente foretrak at drikke Carlsberg øl, hvilket i hendes unge dage ikke var helt velset i hendes sociale lag, idet den københavnske arbejderklasse drak Stjerneøl, mens Carlsberg øl blev drukket i de højere sociale lag.
Mens hun og Hans Peter boede i København havde de et kolonihavehus på Oliefabriksvej på Amager. Kolonihavehuset var meget lille, men lå på en stor grund, hvor man ikke måtte bygge hus de første 15 år. Der var dog flere naboer, som boede hele året på deres grunde. En gang holdt hun fødselsdagsfest sammen med nogle andre ude i deres kolonihavehus. På et tidspunkt trak pludselig et kraftig tordenvejr med stærke vindstød ind over Amager. Et par buske i haven væltede og et vindue i et nabohus blæste ind. Hans Peter var inde i byen da det skete og kom først efterfølgende. Han havde intet mærket og havde svært ved at tro Bente. En anden gang de begge var i kolonihavehuset, tordnede det i fem timer og til sidst ville Bente bare hjem. De var derfor cyklet hen til busstoppestedet og tog bussen hjem. Straks var uvejret fulgt med, så de også kunne ”nyde” det hjemme.
I sine yngre dage broderede Bente en del. Hun stoppede imidlertid efter at hun havde gennemført et kæmpebroderi af København.
I 1963 (eller 1962) havde Bente arbejde i Winthers Forlag og blev sendt til Oslo i en måned i januar for at finde nogle fejltryk forlaget havde sendt ud til nogle boghandlere. Der var –20˚ C mens hun var der. Hun købte en tinlysestage mens hun var der, som Jesper har arvet. Det var samme år, som hendes søn blev student i juni måned.
Bente havde et rengøringsjob nogen tid på et sted, hvor det vrimlede med kakerlakker.
Hun førte regnskab over sine indtægter og udgifter fra 1988 og frem til februar 2005.
Bente fortalte engang til jul, da de boede i Kolding, at de havde været oppe på Kvicklys restaurant og spise lillejuleaften. Mens de havde spist var en af de ansatte kommet hen til en gammel, enlig mand med en pakke mad som de syntes, at han skulle have med sig hjem til juleaften, hvor de havde lukket og vidste at han ellers kun spiste hos dem. Det rørte Bente meget dybt.
Bente var noget overtroisk og læste gerne horoskoper og lignende. Hun troede også på jordstråler. Efter Hans Peters død fandt Jens en jordstråleafværger, som Bente engang har købt i dyre domme. Tingesten, som var en plastikkasse, skulle placeres i området, hvor man mente, at der var jordstråler, hvorpå den ville fjerne disse. Den skulle ikke have strøm. Vi fik skilt den ad, for at finde ud af, hvad den indeholdt. Det viste sig at den var delvist fyldt med paraffin og ellers indeholdt en spånplade, hvor i der var skruet fem plastik-stolefodsdupper. Stolefodsdupperne var placeret i en grov femkant. Det var alt. For den herlighed skulle sælgeren ifølge Jens have fået noget i retningen af 500 kr.
I sidste del af 1997 fik Bente flere små blodpropper i hjernen, men slap stort set uden mén.
Bente var i sin ungdom blevet spået af en kendt spåkone i København. Her havde hun fået at vide, at hun ville blive 79 år gammel. Hun blev derfor meget bange, da hun sidst i 2002 fik lungebetændelse og måtte en tur til sygehuset.
I november 2004 eksploderede fyrværkerifabrikken i Seest, som ligger i udkanten af Kolding lidt over en kilometer fra, hvor Bente og Hans Peter boede i Munkensdam ældreboliger. De voldsomme eksplosioner gjorde stort indtryk på specielt Bente. Branden startede ved totiden, og lidt over seks om aftenen kom der en meget voldsom eksplosion, som var så kraftig, at både Bente og Hans Peter troede at deres hus var ved at falde sammen. Bente var styrtet ud af huset.
I sidste del af 2004 begyndte Bente at blive meget træt, let forpustet, have rygproblemer og meget lidt appetit. Hun fik konstateret en fedtknude i maven, men da hun i starten af 2005 skiftede læge og konsulterede ham den 18. februar 2005, fik han hende indlagt til nærmere undersøgelse, idet han mente at knuden var for hård og derfor snarere var en kræftknude. Hun var bange for indlæggelsen og for at høre resultatet. Hun fik fjernet kræftknuden under lokalbedøvelse den 11. marts 2005. Kirurgen havde holdt knuden op, så Bente kunne se den da den var fjernet. Utrolig nok havde hun ikke virket forskrækket oven på den oplevelse. Hun kom hjem fra hospitalet den 15. marts og havde det i første omgang bedre end før operationen, men til påsken sidst i marts, var hun blevet meget dårlig og deprimeret igen. Hun havde ingen appetit, så hun var blevet meget tynd. Hun blev genundersøgt den 30. marts på Vejle Sygehus, hvor man konstaterede mavekræft. Hun tog det meget pænt og var nærmest lettet over at vide, hvorfor hun har været så dårlig. Hun havde selv troet, at det var lungekræft, men tænkte nu på at begynde at ryge igen og regnede selv med at opleve sommeren. Hun blev revet ud af den illusion den 24. april, da Vejle Sygehus meddelte hende, at de ikke så nogen grund til at hun kom til kontrol hos dem igen. Den 1. maj da Jesper ringede til hende, kunne hun ikke få fjernsyn og en ny, elektrisk lænestol til at virke, hvorfor han måtte ringe og bede Jens om at komme. Det viste sig at begge dele fungerede, men at Bente ikke længere var klar nok til at finde ud af fjernbetjeningerne. Den 5. maj var sidste gang Jesper snakkede med Bente. Hun var da så svag, at hun ikke magtede at holde telefonrøret i mere end et par minutter. Den 8. maj blev hun indlagt på grund af antaget dehydrering, hvorpå sygehuset beholdt hende for at finde ud af årsagen til hendes forvirring og smerter hun havde fået. Det viste sig at skyldes, at kræften havde spredt sig til alle organerne. Hun sov stille ind ved syvtiden om aftenen fredag den 20. maj 2005. Både Jens og Inger havde været inden om sygehuset, men Bente havde sovet da Jens var der. Hun havde været vågen et kort øjeblik ved mors besøg og bedt mor om at hilse familien. Det var ved femtiden om eftermiddagen. Hun blev 82 år gammel. Bisættelsen fandt sted torsdag den 26. maj 2005 i Bramdrup Kirke. Foruden kirkens folk deltog farfar, far, mor, Michael, Thomas, jeg, Ove og Kisser fra København, Else og Aksel fra Fyn og to repræsentanter fra Munkensdam plejecenter. Det var far, Michael, Aksel, Ove, Thomas og jeg, som bar kisten til ligbilen efter ceremonien. Der var efterfølgende traktement hjemme hos mine forældre. Farmors urne blev gravsat den 10. juni på Bramdrup Kirkegård.